Lyrikkanonen er en digterduo. Det er Andersen og Nielsen, og det er deres Lyrikkanon, fordi det er dem, der udgør duoen. Lyrikkanonen består altså af to personer: Frederik Bjerre Andersen og Jonathan Nielsen.
Sammen gør vi en ære ud af at læse op alle steder, hvor vi kan være det bekendt. Vi har læst op tre år i træk på Roskilde Festival, på Københavns Havn og Hovedbibliotek, givet passagererne ord i metroen og hyldet Dan Turéll på hans 60 års dag. Desuden har vi optrådt på gymnasier og på kulturcaféer og afholdt 15 arrangementer under titlen “Wild Vest Bøffel Sjow” på spillestedet Stengade 30.
Du kan læse mere om os og af os her på hjemmesiden. Og hvis du vil have os for dig selv, din skole eller til et arrangement, er du velkommen til at ringe eller skrive.
