Andersen & Nielsens Lyrikkanon header image 1

Andersen lægger Ord i Vejen

januar 30th, 2010 · Arrangementer, nyheder

Torsdag den 4. februar kl. 17 er der fernisering for Frederik Bjerre Andersens værk ‘Ord i Vejen [07:00 - 13.30]‘.

Værket består af 28 skilte i Jægersborggade (2200 Kbh. N) med citater, Frederik har opsnappet fra beboere og forbipasserende i gaden på Nørrebro.

Se projektets egen side her

Værket er en del af projektet Gaden Finder Vej, og samtidig afholdes der også fernisering på værket ‘City Bondage – architectural desire’ af Gitte Kjær, Emilie Berggrem og Mia Scheel Kristensen.

Der vil være en varm drik i Jægersborggade nr. 45, kld. Ferniseringen varer fra 17-21, men Ord i Vejen kan beskues i døgndrift frem til maj…mindst.


print_link() Bookmark and Share

Addi Engel – genopstået og gratis

oktober 24th, 2009 · nyheder

Frederik Bjerre Andersen udgav i 2003 det lille hæfte ‘Af: Addi Engels opstandelse og fald’, en samling af rockpoetica med rødder i neon, asfalt, Michael Strunge, David Bowie, Rocky Horror Picture Show og myten om den frelsende skikkelse, der stiger ned blandt os, men til sidst bliver udstødt fra den uforstående verden.

Nu er hæftet genudgivet igen – og hvor Addi Engel for seks år siden var til fals for kun 20 kroner, er den androgyne hovedperson nu helt gratis.

Læs og/eller download hæftet på lyrikkanonen.dk/addiengel.


print_link() Bookmark and Share

P-SHIRT 4. kollektion udsolgt

oktober 16th, 2009 · nyheder

De 15 trøjer i 4. kollektion af P-SHIRT er udsolgt efter kun 12 dage i handlen i Arnold Busck, erfarer Andersen & Nielsens Lyrikkanon.

Du kan stadig se de 15 tryk fra kollektionen – både her på siden og formentlig også på gaden og i de private hjem, hvor P-SHIRT-ejerne iklæder sig de unikke tekster af forfatterne Mette Moestrup, Ursula Andkjær Olsen og Simon Grotrian.

Der er stadig trøjer tilgængelige fra de første tre kollektioner – se hvilke under de enkelte kollektioner på lyrikkanonen.dk/p-shirt.


print_link() Bookmark and Share

Nielsen i Hvedekorn 2/2009

oktober 12th, 2009 · nyheder

Hvedekorn nr. 2/2009 er netop udkommet. Hertil har Jonathan Nielsen skrevet “9 postulater”. Bladet kan købes for 98 kroner. Digtene kan læses gratis. Se evt. mere her


print_link() Bookmark and Share

P-SHIRT fjerner Obama og Pelé fra offentligheden

oktober 5th, 2009 · nyheder

Den 4. kollektion af P-SHIRTs fra Andersen & Nielsens Lyrikkanon har skubbet præsident Obama og Pelé til side og indtager nu en fornem vinduesplacering hos bogbutikken Arnold Busck i Købmagergade, København.

De 15 trøjer bærer alle tekster af forfatterne Mette Moestrup, Ursula Ankjær Olsen og Simon Grotrian. Trøjerne vil hele denne uge kunne ses af de forbipasserende ved Arnold Busck-butikken, hvor trøjerne også kan købes til en stykpris af 120 kroner. Hver trøje er håndtrykt med unik tekst og findes kun i det ene eksemplar.

Forud for P-SHIRT-udstillingen var vinduet prydet af bogstakke med biografier af den amerikanske præsident Barack Obama. De er nu henvist til en placering væk fra offentlighedens søgelys, inde i butikken. Andersen & Nielsen har dog endnu ikke modtaget nogen officiel henvendelse fra Det Hvide Hus desangående, ligesom den brasilianske fodboldlegende Pelé til stadighed er tavs: Hans monstrum af en biografi med guldbelagte sider til en værdi af 22.500 kroner måtte også vige pladsen for den nye kollektion af poetiske trøjer.


print_link() Bookmark and Share

4. kollektion af P-Shirt – med tekster af Ursula Andkjær Olsen, Simon Grotrian og Mette Moestrup

september 30th, 2009 · Arrangementer, nyheder

SE OS TRÆKKE URE OP AF VANDET
Sådan lyder en ny tekst af den anerkendte danske digter Simon Grotrian. Og den bliver kun solgt i ét eksemplar. Teksten er nemlig kun trykt én gang, på en t-shirt i størrelse large, og den er en af trøjerne i Andersen & Nielsens nye, unikke efterårskollektion af P-SHIRTS. Se hele kollektionen her
De 15 trøjer bærer alle præg af ny, dansk poesi. [Læs mere →]


print_link() Bookmark and Share

Fire digte til Piips poetry slam

september 10th, 2009 · Lyd og video

Frederik Bjerre Andersen læste 3. september 2009 for første gang i lang tid op til et poetry slam. Herfra stammer optagelsen af ‘Paratekst’, ‘Leksikon over et begyndende landskab’, ‘ Salathovedet’ og ‘Den Evige Jyde’ [Læs mere →]


print_link() Bookmark and Share

Bukdahl roser P-shirt

juni 17th, 2009 · nyheder

Allerede i den første kollektion er duoen flot på sporet af en egentlig og egen t-shirt-tekst-æstetik (ved siden af selve den ømt gnidrede, visuelle æstetik), mere kuriøst, krøllet legende…
Lars Bukdahl

Forlenden sendte vi 3.-kollektions-P-shirten ‘Kinabanal’ til Lars Bukdahl – og han har nu repliceret med en fin anmeldelse på sin blog under rubrikken “Andersens & Nielsens Lyrikkanons legesygt rammende unika-brystpåtrykninger”.
Vi er selvfølgelig stolte af at Lars Bukdahl roser vores “effektivt diverterende” kollektioner, men vi melder alligevel pas på at udlægge ‘Kinabanal’ for kritikeren. Hemmeligheder er til for at blive brudt – men det bliver ikke af os!


print_link() Bookmark and Share

Nielsen relancerer Standart

juni 17th, 2009 · Arrangementer, nyheder

Lyrikkanonens egen Jonathan Nielsen er lederskriblende-bagmand på relanceringen af  Standart.  Det Århus-baserede litteraturmagasin optræder i nye gevandter og med masser af nysyn og indblik i litteraturen fra og med no. 2/ 2009, blandt meget, meget andet et Jeppe Brixvold-essay om James Joyce.

Der er forøvrigt reception på magasinet både i Århus og København, sidstnævnte sted lørdag den 27. juni klokken 17 på Underwood Ink.  Her er der bl.a. oplæsning ved digteren Knud Steffen Nielsen og paneldiskussion med Lars Bukdahl og Tue Andersen Nexø om litteraturmagasinernes fremtid.


print_link() Bookmark and Share

P-shirt klar i 3. kollektion

april 28th, 2009 · nyheder

Allerede kort tid efter lanceringen af forårskollektionen af P-SHIRTS er en stor del af trøjerne solgt. Det får nu Andersen & Nielsen til at lancere en ekstra kollektion, sommerkollektionen, der dermed bliver den 3. kollektion af unikke, håndtrykte P-SHIRTS – trøjer hvor skriften bare får lov til at være skrift – for skriftens skyld.

Blandt de nye tryk kan nævnes ’Peruforsigtig’, ’Fjorddrejer’, ’Marionetsmuk’, ’Ja eller nej eller jeg mener’ og ’Sne’.

Se alle kollektioner og læs meget mere om P-SHIRTS på lyrikkanonen.dk/p-shirt


print_link() Bookmark and Share